Sukkerfri chokoladekage med mandler

Jeg elsker denne sukkerfri chokoladekage. Den bæres lang hen ad vejen på de tre æg og derfor kan fedtstoffet holdes fornuftigt nede. Naturligvis er der chokolade i, men man spiser ikke en hel kage på en dag.

Du skal lave den i en mindre flad form. Ikke en sandkageform, for kagen skal blive 4-5 cm. høj. Jeg prøvede først med 86% chokolade fra Marabou, og derefter en 70% Orange chokolade.

 
Indhold:
1 plade mørk chokolade (mindst 70% kakao)
70 g flydende Let Becel
2 håndfulde hakkede mandler (ikke for fint hakkede)
3 æg
2 dl mel
2 dl Perfect Fit
1 tsk bagepulver

 

Sådan gør du:

Smelt Becel og chokoladen ved svag varme i en gryde. Hæld de hakkede mandler i.

Pisk æggene i en skål mens du langsomt hælder Perfect Fit i. Giv den gas med håndmixeren!

Vend forsigtigt de piskede æg i chokoladen lidt efter lidt og vend det forsigt rundt. Når cirka 3/4 af æggene er vendt i chokoladen, hælder du dejen tilbage i skålen og vender det sidste godt sammen.

Nu har du chokolademassen og æggene blandet sammen, så nu skal du blande melet og bagepulveret og vende det forsigtigt i.

Hæld dejen i en flad form (min form er 25×25 cm og passer godt) og bag den ved 210 grader i 12 minutter i en forvarmet ovn. Lad herefter kagen stå på eftervarme 6-8 minutter.

Du kender din egen ovn bedst. Jeg bruger en varmluftsovn, men brug dine egne erfaringer. Kagen skal blive lidt svampet. Ikke hård som en sandkage.

 

  9 comments for “Sukkerfri chokoladekage med mandler

  1. Conny Terp
    23. november 2012 at 9:49

    Det er den bedste sukkerfri kage jeg har smagt, med græsk yoghurt eller is.Perfekt !!!
    Hilsen
    Conny

  2. Grith
    18. april 2013 at 13:08

    Har lige lavet den. Skal først bruge den på Lørdag. To døgn til. Kan den fryses? Eller er to dage okay at vente?
    Mvh Grith

    • Michael
      18. april 2013 at 23:14

      Den kan sagtens sættes i fryseren.

      Michael

  3. Lis Kamper
    26. juni 2013 at 13:13

    Kan man ikke bare blande det hele sammen..
    Når chokolade er smelte 🙂
    Eller hvordan

  4. Lis Kamper
    27. juni 2013 at 8:24

    Kan jeg bruge perfect stø i den her opskrift,
    Har ikke det andet hjemme, for troede det, var det sammen

  5. Lærke
    19. januar 2014 at 10:16

    Hejsa,
    Glæder mig til at prøve dine opskrifter.
    Du skriver 1 plade mørk chokolade, hvor mange gram?? 🙂

  6. Heidi
    3. juli 2015 at 7:50

    En plade er det 200 g. Eller 100 g. Har lavet den med 200 g. Men kan man nøjes med 100 g?

    • Michael
      3. juli 2015 at 8:06

      Hehe en plade er per definition altid 100 gram. Jeg skal da love for at du har fået banket nogle kalorier, men også dejligt meget kakaosmag, i kagen. Blev den lidt tør eller kunne den sagtens spises?

      Michael 🙂

      • Heidi
        4. juli 2015 at 15:09

        Den blev super god. Lavede også rødbede kagen med 200 g. Gæsterne syntes de var fantastiske og de lavede selv den med rødbede senere. Jeg tror vi prøver kokos chokoladekagen i morgen. Jo det gav mange kalorier, men når det smager af meget kan man nøjes med et stykke .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *