Michaels Juledrøm

I går aftes dukkede der pludseligt en opskrift op i hovedet på mig, og i stedet for at se fodbold i TV skyndte jeg mig i køkkenet, inden jeg glemte sammensætningen.

Kagen oser af jul, og jeg håber, du synes om den. Kagen skal ikke bages i en sandkageform, men i en ca. 25×25 cm form.

Det gør at den bliver forholdsvis lav i højden, men dejligt blød.

 

Indhold:

75 g flydende Let Becel
1 stor håndfuld mandler
1 håndfuld rosiner
3 tern 86% marabou chokolade
½ æble i tern
2 tsk. kanel
1 tsk. vanillesukker (eller 1 vanillestang)
2 dl mel
2 dl Perfeft Fit
1 tsk bagepulver

 

Sådan gør du:

Varm Becel i en gryde sammen med mandler. Kom vanillesukker i og dernæst kanel. Blandingen bliver klæbrig, men det skal du ikke blive nervøs over. Sluk for varmen.

Pisk de tre æg med Perfect Fit på højeste hastighed med en håndpisker. Kom kun lidt Perfect Fit i ad gangen, ellers klumper det.

Vend forsigtigt æggemassen i gryden med mandlerne, men ikke for meget ad gangen. Det skal gøres forsigtigt, ellers banker du luften ud af æggene.

Skær æblet i tern og vend det i dejen sammen med rosiner.

Bland mel og bagepulver og vend det forsigtigt i dejen

Hak chokoladen i stykker (ca. på størrelse med en lillefingernegl) og vend det i dejen.

Hæld dejen i en nogenlunde flad form med bagepapir.
(Jeg bruger altid 25×25 forme til de kageopskrifter, jeg laver. Laver du den i en sandkageform, bliver kagen høj og tør)

Bag kagen midt i ovnen ved 210 grader i 15 minutter. Lad den eventuelt stå på eftervarme i 5-6 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *