Sukkerfri Havregrynsbasser

Jeg har en ny flok opskrifter på vej, men det tog lidt tid at ramme de rigtige størrelsesforhold i nogle af opskrifterne. Bl.a. denne opskrift som godt kan give nogle ordentlige basser.

Jeg kalder dem bare havregrynsbasser, for når de er færdige, ligner de nogle ordentlige basser.

Småkagerne skal som altid spises med måde 🙂

 

Indhold:

100 g mel (du kan også bruge f.eks. speltmel)
60 g flydende Becel (eller Becel i pakke)
60 g Perfect Fit
50 g havregryn
1 æg
1 dl minimælk
1 stang vanilje
½ tsk. natron
2 tern af en plade 86% Marabou chokolade
50 g hasselnødder
25 g mandler

 

Sådan gør du:

Hæld Becel og mælk i en lille gryde og varm det op. Hæld langsomt Perfect Fit i mens du rører rundt. Hæld mælken i og rør. Vær sikker på, at det hele er smeltet godt sammen. Du kan evt. bringe det hurtigt op på kogepunktet, men ikke i for lang tid, hvis du har svært ved at få det rørt ud. Perfect Fit kan være svær at arbejde med, når det varmes op. Tag massen af kogepladen.

(Ideen med denne masse er, at den forsegler dejen, og når du bager den, så får den en næsten karameliseret overflade. Har du lidt Flordrys, kan du sagtens komme en spsk i den smeltede masse)

 

Bland mel, vanilje, natron, havregryn og chokolade godt sammen i en skål.

 

Hak de to slags nødder fint og hæld dem i melet. Rør det godt sammen.

 

Hæld den opvarmede masse over melet og rør rigtigt godt rundt. Tilsæt ægget og rør et minuts tid.

 

Tag en bradepande med bagepapir. Brug en teske til at sætte dejen på bagepapiret. Du bestemmer selv størrelsen, men jeg foreslår, at du prøver at lave dem på størrelse med hovedet på en spsk. Tryk dem godt flade, ellers bliver det havregrynsbomber frem for basser!

 

Bag dem på øverste rille i ca. 15 minutter ved 175 grader.

  2 comments for “Sukkerfri Havregrynsbasser

  1. 1. december 2013 at 10:59

    Uhm ! mit første prøve på dine opskrifter var havregrynsbasser. Nu bliver dine opskrifter en fast del i vores familie, fordi vores voksne søn har fået diabetes. vi kan alle nyde med ! Hanne

    • 1. december 2013 at 11:07

      Perfeckt Fit prøvede jeg at blande med de tørre ting, derefter varm Becel og mælk og til sidst et sammenrystet æg. Det gik fint og var nemt ! Mine basser lavede jeg mindre, sat på med en teske. Super. Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *