Sukkerfri kanelsnegle

Jeg må indrømme, at jeg er fuldstændig syg med kanel, og det afspejler denne opskrift også. Som du kan se på billedet, er der også kanelmasse oven på sneglene.

Igen skal du være opmærksom på, at der er en smule fedt i kanelsnegle, ellers er det næsten umuligt at lave dem, så de smager nogenlunde. Mit blodsukker rørte sig dog ikke ud af flækken, da jeg spiste en.

 

Indhold:
450 gram mel
3/4 dl Perfect Fit
1/2 tsk. salt
1/2 tsk. stødt kardemomme
35 gram flydende Let Becel
25 gram gær
2½ dl mælk (0,5% minimælk)

Fyld:

60 gram flydende Let Becel
3/4 dl Flor-Drys (eller evt. Perfect Fit)
2-3 tsk. stødt kanel
Mælk (bare en lille smule indtil massen er tilpas nem at smørre ud)
Sådan gør du:

Bland kardemomme, salt, Perfect Fit og mel.

Lun mælken, smuldr gæren ud i mælken og rør ind til det er opløst.

Hæld mælken i melet og rør det godt igennem.

Hæld dejen ud og ælt den godt igennem på bordet.

Dejen hæver i 30 minutter

Rul dejen ud (fx 25×35 cm) og smør fyldet på.

Nu skal dejen rulles sammen til en roulade, og det kan være en prøvelse. Fyldet kan være svært at holde inden for, men det er der ikke noget at gøre ved. Når dejen er rullet sammen, skal den skæres i skiver og lægges på en bagelpade med bagepapir.

Lad dem efterhæve i 15 minutter.

Bag dem midt i ovnen ved 225 grader i 12 minutter.

Kan serveres med glasur lavet af Flordrys rørt med vand.

  7 comments for “Sukkerfri kanelsnegle

  1. Anne
    27. november 2012 at 15:18

    Lyder lækkert! Kan man bruge multisød istedet for perfect fit? Og ved du hvor mange kalorier der er i sneglene?:)

    • Michael
      2. december 2012 at 18:18

      Kalorierne kender jeg ikke, Anne. I realiteten kan du godt bruge Multisød, men det har ikke evnen til at bage med nedsat fedtmængde. Hvis du bruger Multisød, skal der mere fedtstof i. Lad os sige, at du f.eks. skal bruge 150 gram fedtstof i mine opskrifter. Hvis du i stedet bruger Multisød skal du nok have 20% mere fedtstof i.

  2. 19. august 2013 at 9:19

    Hejsa 🙂
    Et spørgsmål til opskriften.
    De 35 g flydende becel, som skal i dejen, hvornår tilsætter du det?
    med venlig hilsen
    Louise

  3. Patricia Thomsen
    9. september 2013 at 11:45

    @ Louise: kom fedtstof i melet sammen med mælken og gæren. ❤

  4. Lanie
    22. september 2013 at 8:05

    Dejligt med disse sukkerfri opskrifter som ny diabetespige, men hvad med melet – er hvedemel ikke et lige så stort problem for diabetikere?

  5. Viktoria Dissing
    7. februar 2015 at 10:20

    Hej Michael

    Hvor mange snegle bliver der ca. ud af denne opskrift?

    /Viktoria

    • Michael
      7. februar 2015 at 12:35

      Hej Viktoria,

      Jeg mener, at der bliver 12-15 stk. Det afhænger lidt af hvor store du laver dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *