Sukkerfri kokostoppe

Jeg har lavet en opskrift på sukkerfri kokostoppe til jer i dag, og de blev dejlige. I normale kokostoppe skal der store mængder sukker i. Det giver den knasende overflade.

I mine er der ingen sukker, men de knaser stadig, og så er der naturligvis chokolade nederst. Der bliver ca. 18 stk af denne portion. Efter et par dage bør de opbevares i køleskabet.

 

Indhold:

1 æg
½ tsk vaniljesukker
60 g Flordrys
30 g Perfect Fit
120 g kokosmel
1 tsk. kartoffelmel (evt. hvedemel)

 

Sådan gør du:

Pisk æg og vaniljesukker til en tyk masse.

Bland kokosmel, kartoffelmel, Flordrys og Perfect Fit sammen. Vend det forsigtigt i det piskede æg.

Sæt dejen i køleskabet i mindst 30 minutter.

Form dejen til toppe (i den størrelse du ønsker) og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Bag dem midt i ovnen ved 175 grader ca. 10-12 minutter (indtil de er gyldne).

Lad dem køle af på fx en rist.

Dyp dem en eller to gange i 86% smeltet chokolade. Det bliver de bestemt ikke dårligere af.
Det er nemmest at stille dem på køl først, og så dyppe dem i chokolade. Når de er kolde, stivner chokoladen hurtigere.

  15 comments for “Sukkerfri kokostoppe

  1. Gibo Cocdor
    18. november 2012 at 17:08

    Hey hvad mener du med Perfect Fit ?
    Hvad er det for noget ?

    • Michael
      19. november 2012 at 0:18

      Perfect Fit er et udmærket sødemiddel, dog (alt for) dyrt. Perfit Fit gør bl.a. at du kan trække en del af fedtstoffet ud af opskriften. Det står alt sammen på siden af en bøtte Perfit Fit som bl.a. kan købes i SuperBrugsen.

      • anne
        28. maj 2013 at 21:15

        jeg kan nu bedst lide perfect fit, er ikke så vild med smagen fra Atwel, syntes den er kunstig, og så må man ikke bage ved for høje temperaturer.
        mvh Anne

  2. Michael
    19. november 2012 at 0:19

    Toft Care er et alternativ til Isis’ produkter. Du kan læse mere her:

    http://www.toft-care.dk/produkter_p/produkt_p.aspx?erhverv=0&hovedKat=16&underKat=17&produktId=57

  3. Nickie
    7. december 2012 at 9:58

    Hej,

    Jeg har prøvet din opskrift og jeg synes de bliver fantastiske – men jeg har det problem at efter et par dage, så bliver toppene enten vildt hårde (hvis de bliver opbevaret i køleskab) eller mister deres sprødhed (hvis jeg undlader at komme dem på køl). Har du et trick til, hvordan man bevarer dem sprøde?

    Venlig hilsen,
    Nickie

  4. Heidi
    9. februar 2013 at 12:36

    Hej Michael.
    Nu har vi (min kæreste og jeg) lige bagt nogle af dine sukkerfrie kager og min absolut ynglings er klart kokosmakronerne – de er bedre end bagerens!!! Så næste gang vi laver dem (for det er helt sikkert at vi gør det) så blir det mindst en dobbelt positon 🙂

    Tak for en rigtig god hjemmeside med masser af lækkerier 🙂

    • Michael
      9. februar 2013 at 23:02

      TUSIND TAK for dine søde ord. Jeg er super glad for, at du synes om dem.

      Michael 🙂

  5. Hanne Jensen
    15. februar 2014 at 16:37

    For en ny diabetiker er din side himlen 🙂

    • Michael
      15. februar 2014 at 19:14

      Tusind tak, Hanne. Så bliver du glad for at vide, at jeg netop har afsluttet den nyeste ide: Smørkage der smager som originalen. Den er RIGTIG god, hvis man elsker smørkagen.

      • Hanne Jensen
        15. februar 2014 at 21:01

        SEJT 😀

  6. Charlotte Borre Andersen
    16. februar 2014 at 19:26

    hvad er flordrys?

    • Michael
      17. februar 2014 at 10:26

      En art sukkerfri flormelis, som du kan lave bl.a. glasur af.

      • charlotte Borre Andersen
        25. februar 2014 at 11:41

        og hvor kan man købe det? har ikke kunne finde det…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *