Sukkerfri Mazarink kage

sukkerfri mazarinkageDenne mazarinkage er et af de helt store hit her i huset, og lidt anderledes end den anden mazarinkage jeg er ved at gøre færdig. Du kan komme f.eks. smeltet 86% Marabou chokolade på den.

Den har en skøn og svampet konsistens. Selv folk uden sukkersyge er vilde med kagen, og det er som regel en blåstempling.

 

Indhold:

180 g mel
35 g kokosmel
65 g flydende becel
90 g Perfect Fit
3 æggeblommer
3 æggehvider
2 dl mælk
2 tsk mandel essens
2 tsk bagepulver

 

Sådan gør du:

Pisk Becel i et minut med en håndpisker i en skål.

Put æggeblommerne i én af gangen. Pisk grundigt. Når det sidste æg er pisket i, tilsætter du mandel essens.

Bland mel, kokosmel, Perfect Fit og bagepulver.

Bland mel og mælk skiftevis i, og rør det roligt ud.

Pisk æggehviderne en smule stive og vend dem forsigtigt i.
(Dejen er meget tynd, så det skal du ikke blive nervøs over)

Hæld dejen i en form med bagepapir.

Kagen bages på anden nederste ribbe ved 185 grader i ca. 40-45 minutter.

  18 comments for “Sukkerfri Mazarink kage

  1. 6. januar 2013 at 21:14

    Lyder som en lækkert alternativ til den traditionelle opskrift.

    Kan også bedst lide når kagen er lidt svampet 🙂 mums..

    • Michael
      6. januar 2013 at 22:04

      Daniel,

      Jeg vil foreslå dig at prøve den nyeste mazarinopskrift som jeg har arbejdet på. Den er rigtig dejlig svampet.

      Pisk 3 æg sammen med 2 dl Perfect Fit (lidt i af gangen)
      Vend forsigtigt 3/4 dl flydende Let Becel i
      Vend forsigtigt 2 dl mel blandet med 1 tsk bagepulver i massen.
      Vend til sidst 3-4 tsk mandelessens i kagen.

      Bag i forvarmet ovn ved 210 grader i 15 minutter. Lad den stå ved eftervarmen i 5-8 minutter. Måske lidt mere, det afhænger af din ovn. Stik en kniv eller andet i for at se om kagen er færdig.

      Jeg vil foreslå, at du hælder 86% Marabou chokolade ud over kagen inden den bliver for afkølet. Så er det nemmest at arbejde med.

      • Conny Terp
        22. marts 2013 at 14:20

        Hej Michael
        Denne kage er både nem at lave og smager rigtigt godt.Den er blandt mine top tre.PERFEKT !!!!
        Conny

        • Michael
          16. juli 2013 at 0:32

          Hehe tak, Conny 🙂

          Michael

      • Susanne
        21. september 2013 at 6:59

        Tak for en rigtig dejlig opskrift, som også er meget nem 🙂
        Min dejlige svigermor, som har sukkersyge elsker den

      • Susanne
        21. september 2013 at 6:59

        Tak for en rigtig dejlig opskrift, som også er meget nem 🙂
        Min dejlige svigermor, som har sukkersyge elsker den

      • Kris
        6. februar 2014 at 21:08

        Hmm, Perfect Fit skal da ellers -i følge vejledning på bøtten, ALTID blandes med de tørre ingredienser…??

  2. Leyla
    24. januar 2013 at 20:58

    Hej. har lyst til at prøve denne. Må man godt bruge almindeligt smør hvis jeg ikke har noget imod det? Og hvad hvis jeg bruger Stevia eller Agavesirup, hvor meget skal der så i?
    Glæder mig til at lave den til min fødselsdag på lørdag 🙂

    • Michael
      26. januar 2013 at 9:21

      I så fald vil jeg sige, at du lige så godt kan lave den “rigtige” mazarinkage, hvis du går efter både smør og f.eks. agavesirup. Med smør og agavesirup er intet sparet, og så hellere gå all-in og lave den du også kan købe hos en ordentlig konditor.

  3. Louise
    26. marts 2013 at 8:35

    Hej
    Jeg har prøvet at lave denne kage, bare som muffins 🙂 de bliver super gode! De var lufttig og havde ikke den der meget søde smag, som mange kager godt kan gå hen og få 🙂
    Kan man på en eller anden måde lave noget “sundt” glasur?
    M.v.h.
    Louise

    • Tine Friis
      29. marts 2013 at 17:37

      Louise, du kan bruge Atwel flordrys til glasur. Du kan bl.a. få det i Superbest.

  4. Nanna
    11. juli 2013 at 15:04

    Hvor køber du Marabou med 86% kakaoindhold henne? alt det Marabou chokolade jeg kan finde har slet ikke nær den kakaoprocent.

    • Michael
      16. juli 2013 at 0:31

      Jeg køber det i Føtex.

      Michael

  5. Camilla
    10. maj 2014 at 10:40

    hvilken str. form har du brugt?

  6. jimmi jensen
    29. maj 2014 at 8:22

    hej jeg kan ikke forstå du bruger marabou er der ikke sukker i den ? jeg kan ihvertfald ikke finde nogen marabou der er sukkerfri, tak for en lækker side ellers 🙂

    • Michael
      29. maj 2014 at 10:56

      Det er 86% marabou. En diabetiker skal i øvrigt IKKE undgå sukker for enhver pris.

      http://www.diabetes.dk/diabetes-1/mad-og-fysisk-aktivitet/mad-i-hverdagen/raavarer/sukker.aspx

      • Jimmi jensen
        29. maj 2014 at 11:19

        Okay mange tak, men jeg er ikke diabetiker jeg har bare sagt til mig selv at jeg skal lade alt det sukker være da jeg er sukker junkie og ikke kan styre det 🙂

        • Michael
          5. juni 2014 at 19:55

          Der er mange i din situation som bruger min side 🙂

          Det er en lidt skidt spiral fødevareproducenterne er inde i. De putter sukker i, men så putter de ekstra salt i for at have en balance til sukkeret. Når der så er ekstra salt i, så skal sukkeret balanceres igen. Det er en utrolig skidt og helt unødvendig måde at ødelægge mad på.

          Jeg håber du finder noget du synes om her.

          Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *