Sukkerfri roulade

Sukkerfri rouladeRigtig mange tror ikke, at man kan lave sukkerfri roulade, men det vil jeg gerne modbevise. Det er faktisk ret nemt.

Denne opskrift er meget god med flødeskum på, men kan også nydes som den er. (Du kan endda putte lidt kakao i den og i stedet for syltetøj kan du bruge sukkerfri is. Smør det ud, rul den og smid den i fryseren. Det smager skønt).

 

Indhold:

3 æg
70 g FlorDrys (fra Atwel)
1 spsk Perfect Fit
1 tsk vaniljesukker
60 g hvedemel
65 g kartoffelmel
½ tsk hjortetaksalt (eller evt. ½ tsk bagepulver)
Hindbær- eller jordbærmarmelade, sukkerfrit
Sådan gør du:

Pisk æggehviderne stive. Pisk derefter æggeblommerne i.

 

Pisk FlorDrys i lidt efter lidt (dette er vigtigt).

 

Bland mel, kartoffelmel, bagepulver, vanilje og Perfect Fit. Pisk det i massen.

 

Dejen bliver tyktflydende, og derfor skal du have rigeligt med bagepapir på bagepladen. Smør den jævnt ud over hele pladen og lad den glide jævnt ud af sig selv.

 

Bag den ved 210 grader i ca. 15 minutter. Indtil den er flot gylden.

 

Når kagen kommer ud af ovnen, skal den rulles til en roulade, men først skal du have smurt godt med sukkerfri marmelade på hele kagens flade.

 

Start med at rulle kanten stille og roligt og bliv ved med at rulle. Vær sikker på at få hele længden med. Når hele rouladen er rullet sammen, så placer kagen oven på samlingen, så den ikke forsøger at rulle sig selv ud igen. Nogle dækker den bagte kage med et vådt viskestykke over kagen, inden den rulles. Derved bliver det nemmere.

  1 comment for “Sukkerfri roulade

  1. Mignon
    29. juni 2013 at 14:26

    Hej

    Tak for en fin blog!

    Jeg kan se at du bruger kartoffelmel i opskriften. Vil blot hilse og sige at kartoffelmel er værre end sukker for diabetespatienter, da det indeholder meget stivelse. Stivelse er en slags komprimeret molekyle dannet af mange glucosemolekyler. Disse glucosemolekyler spaltes fra stivelsen i tarmen og bliver optaget i kroppen som glucose. Problemet er, at stivelse smager ikke sødt og derfor ved folk ikke at de overbelaster kroppen med glucose når de spiser stivelse (det er samme problem med lyst brød).

    Mvh
    Mignon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *