Nu med sukkerfri blog…

032Jeg har længe villet tilføje en blog til siden, og nu er jeg langt om længe nået frem til at få den lavet. Som med stort set alle blogs kommer det til at handle om løst og fast.

Jeg har oplevet en betydelig større succes med sukkerfrikager.dk, end jeg nogensinde kunne forestille mig. Der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke får emails fra besøgende. Det sætter jeg stor pris på, for det er det eneste, jeg får ud af siden. Jeg tjener ikke en krone på sukkerfrikager.dk, og at ramme smagen og konsistensen på f.eks. drømmekagen fra Brovst kan være en dyr affære, da jeg kan ende med at lave den en del gange, inden den sidder i skabet.

Da jeg startede for en håndfuld år siden, var det af helt andre årsager end i dag. Midt i 2006 fandt lægerne ud af, at jeg var godt på vej til at blive alvorlig syg, da begge mine nyrer var ved at stoppe. Min lillebror var hurtig til at tilbyde mig sin nyre, og derefter startede et kapløb med tiden. I dag er der gået fire år, jeg fik hans nyre, og den virker fantastisk godt. Men dengang var jeg ved at blive skør. Tankerne om, hvad der kunne ske, var svære at bokse med, men jeg fandt ud af, at jeg kunne ramme smagen og konsistensen på sukkerfri kager rigtig godt, og det blev min lynafleder (og har været det siden).

Med bloggen håber jeg at komme lidt nærmere på de mange, der besøger min side hver måned.

  27 comments for “Nu med sukkerfri blog…

  1. Helle Kragelund
    17. marts 2013 at 12:30

    Hej Michael
    tillykke med din nye side – jeg er en flittig bruger af dine opskrifter, som er meget velsmagende – god vind fremover

    • Michael
      17. marts 2013 at 15:01

      Hej Helle,

      Tusind tak for dine søde ord. Jeg skal gøre mit bedste for at finde på nye og bedre ting. Selvom man har sukkersyge, eller måske hopper med på vognen for at tabe sig, så vil man jo gerne smage lidt sødt i ny og næ.

      Michael

  2. Eva
    25. marts 2013 at 7:48

    Hej Michael

    Tak for de superlækre opskrifter – dejligt at man endelig kan lave noget der smager sødt uden en masse sukker. Glæder mig til at du finder på nye opskrifter 🙂
    Eva

  3. Isabel
    4. juni 2013 at 12:18

    Hej sukker frie Michael,
    hvor ser det fantastisk ud, glæder mig over at have fundet sin side, og til at smage fra din inspiration. Har du udgivet en bog? det ville være en god gave til mange jeg kender.
    mvh Isabel

    • Michael
      4. juni 2013 at 22:50

      Hej Isabel.

      Hvor er du sød. Tusind tak for dine flinke ord, jeg håber godt nok at jeg kan leve op til dem.

      Jeg har en bog på vej, men mangler et forlag. Dog har jeg ikke forsøgt særligt hårdt at finde et forlag, men mon ikke et byder ind. Det håber jeg da 🙂

      Hilsen
      Michael

  4. elin
    12. juni 2013 at 18:47

    Min veninde har fået sukkersyge, og jeg forsøger selv at undgå sukker, så jeg kommer helt sikkert til at bruge din side.

  5. Gullvig Christensen
    23. september 2013 at 11:24

    Hej Michael, jeg ser feriehuset, og ser alle de gode ting de laver derinde, med synes der mangler noget, blandt andet dine gode kage og andet godt, kunne du ikke tænke dig at vise det på tv, vi er jo mange der ikke kan tåle sukker og andet. Jeg er meget glad for din side, tusind tak for du deler med os andre dine dejlige kager.
    Mvh Gullvig Christensen.

    • Michael
      26. november 2013 at 9:42

      Undskyld det sene svar, Gullvig.

      Jeg har ikke fået nogle henvendelser fra dem, så jeg er bange for at de bliver lidt paf hvis jeg pludseligt tropper op hehe.

      Til gengæld er jeg begyndt at arbejde på en bog. Både med alle de “gamle” opskrifter, men også en del nye. Bl.a. nogle rigtig gode gulerodsstykker. Men det kræver et forlag eller også skal jeg selv udgive den. Vi får se 😉

      Michael

  6. Elise Graff
    26. november 2013 at 7:50

    Hej
    Jeg vil så gerne bruge stevia i steden for, men jeg ved ikke om man bare kan skifte det ud med det eller om det skal være i andre forhold.
    Håber på hjælp
    Mvh
    Elise

    • Michael
      26. november 2013 at 9:38

      Stevia er lidt svær. Personligt bruger jeg den ikke fordi jeg synes den smager lidt af metal. Men det kan naturligvis bare være mig.

      Hvis du vælger at bruge Stevia, så skal du prøve at putte mindst 20% ekstra fedtstof i tingene.

      Michael 🙂

  7. helle sandby
    1. december 2013 at 22:08

    Jeg er netop faldet over din blog i dag, i min søgen på opskrifter på julebag til min kære far, som har fået sukkersyge. han skal jo ikke snydes, og selvom jeg ikke har prøvet dine opskrifter endnu, fornemmer jeg at flere af dem kommer til at redde hans jul:-) Selv lever jeg efter LCHF (low carb high fat) hvilket også betyder nul sukker til mig. Og da flere af dine opskrifter jo også er næsten uden mel, så fornemmer jeg at han og jeg bl.a. skal dele dine fine kokosmakroner. De er nemlig også noget for mig (tror jeg skrifter hvedmel ud med mandelmel og ser om det går:-))

    har du forsøgt dig med brug af Sukrin i øvrigt? Er bare selv mere til det naturlige end kunstigt sødemiddel, men har ikke så meget erfaring med bagning med det.

    Tak for god inspiration.
    Julehilsner
    Helle

    • Michael
      2. december 2013 at 0:11

      Hej Helle.

      Jeg håber du kan finde lidt du kan bruge her på siden. Jeg ved af erfaring, at mine kokostoppe er meget populære.

      Nogle af kagerne kan sagtens trække mandelmel. Jeg vil tro, at hvis du prøver den her, http://sukkerfrikager.dk/sukkerfri-chokoladekage-med-mandler/, så skulle resultatet blive fornuftigt.

      Jeg har det lidt svært med Sukrin. Jeg har smagt det i forbindelse med glasur og jeg synes det får en underlig kold smag/følelse i munden. Det er svært at forklare.

      God jul til dig og dine kære

      Michael 🙂

      • helle sandby
        2. december 2013 at 8:34

        Hej Michael
        Ja, du har ret ift. Sukrin – som kræver en del tilvænning. Men det kommer med tiden:-) Dog er det også ret hardcore at bruge den til glasur. Der vil jeg så hellere undvære:-)

        Men i kager og evt. en blanding med halv perfect fit, så tror jeg det går. Jeg prøver mig frem.

        Tak for tip og også glædelig jul til dig.

        De bedste hilsner
        Helle

  8. Hanne Jessen
    2. december 2013 at 7:03

    Hej Michael.
    Tak for dine super gode opskrifter. Jeg bruger dem flittigt, er i en banko klub, hvor jeg bager sukkerfri til hver gang. Vi har mange ældre med sukkersyge og de glæder sig til kage, som de gerne må spise. Jeg har haft din opskrift på gulerodskage, men den er blevet borte for mig, og jeg vil blive glad, hvis jeg kan få den igen. Kan ikke finde den på din hjemmeside. PÅ forhånd tak og glædelig jul.
    MVH Hanne.

    • Michael
      2. december 2013 at 12:12

      Hej Hanne.

      Faktisk er min opskrift på gulerodskage også blevet væk fra mig. Jeg havde kun en kopi på min gamle hjemmeside, men da den gik ned skulle alt flyttes i hast og den blev glemt.

      Det er måske lidt held i uheld, for jeg er gået i gang med at lave en ny sukkerfri gulerodskage og jeg håber du vil synes om den.

      Michael 🙂

  9. katja
    6. december 2013 at 23:09

    Hej Michael. Er ved en omgang Google af “sukkerfrie kager” faldet over denne side. Har en søn på 8 år, som fik diabetes i januar – så din side er guld værd. Synes ikke det materiale vi ellers har fået er særligt velsmagende. Så vi går i bager tøjet i morgen og prøver nogle af dine opskrifter af. Skal jeg gå ind på denne hjemmeside hver gang for at følge med – eller kan det gøres automatisk??
    mange hilsner fra Katja

    • Michael
      7. december 2013 at 0:56

      Hej Katja,

      Det kræver lidt ekstra at lave sukkerfri kager. Bl.a. fordi sødemidlet er lidt svære at danse med end sukker. men det skal du hurtigt få fod på.

      Her er et par opskrifter som er gode til børn.

      http://sukkerfrikager.dk/sukkerfri-chokoladekage-med-mandler/ (du kan droppe mandlerne, hvis han ikke synes om dem).

      http://sukkerfrikager.dk/sukkerfri-mini-aebletaerter/ (du kan slutte kagen af med at lægge et stykke chokolade hen over tærten og lade den smelte ud over, hvis du vil prøve noget andet end kanel. Husk minimum 70% chokolade).

      http://sukkerfrikager.dk/sukkerfri-marcipan/ Denne er rigtig god at lave sammen og med alle de forskellige varianter af smage fra f.eks. Dr Oetker kan du lave en del forskellige. Odense marcipan laver en god sukkerfri marcipan.

      Hvad angår at følge med, så er du nok nødt til at kigge forbi engang imellem. Jeg kommer med en bog med både gamle og helt nye opskrifter, men mangler lidt et forlag. Ellers skal jeg selv betale hele gildet og det er noget af en mund, da jeg ikke ved om folk vil købe min bog.

      Michael 🙂

      • katja
        7. december 2013 at 13:08

        tusind tak for dit svar.. vi skal prøve dine pebernødder i dag. Hvordan doserer du insulin til dine kager??? Her tæller vi jo kulhydrater – det ved jeg ikke om du gør?!!
        Kh Katja

        • Michael
          8. december 2013 at 1:06

          Jeg tæller faktisk ikke kalorier, men jeg har på ingen måde problemer med blodsukkeret, når jeg spiser mine småkager. Nu skal det siges, at jeg heller ikke spiser SÅ mange per dag. Måske 10-12 pebernødder per dag.

          Jeg har først skåret en stor del af fedtstoffet væk ved at bruge Perfect Fit eller det tilsvarende produkt fra http://www.toft-care.dk/. Hertil kommer at jeg bruger Let Becel. Så jeg ender med at have hevet ret meget fedtstof ud og det kan i dén grad mærkes på blodsukkeret.

          Michael 🙂

      • Inger Faber
        23. december 2014 at 22:23

        Hej Michael
        Jeg ville foreslaa at du kigger paa http://www.blurb.com/ her kan du skrive din bog og saette den til raadighed for alle, uden at du skal betale noget. Du kan saa have en link til bogen og folk kan koebe den via blurb hvis de vil. Jeg har faaet en bog og et haefte lavet igennem dem og begge dele var yderst professionelt lavet. De har et bogskrivningsprogram som er meget brugervenligt, som du downloader (gratis). Naar du er faerdig uploader du til deres side, og kan saa bestemme, hvad der skal ske med bogen.

        De har ogsaa vejledning om hvordan man faar det bedste ud af sine ide.
        Haaber det kan vaere til hjaelp.

  10. Anita Hansen
    20. september 2014 at 8:31

    Hej Michael.
    Jeg har hørt så meget godt om din gulerodskage. Jeg kan ikke se denne opskrift på din dejlige hjemmeside.Er det muligt jeg kan få denne opskrift ?
    Med venlig hilsen
    Anita Hansen

  11. Heidi kringelulm
    17. november 2014 at 11:34

    Hej Michael.
    Jeg må bare sige,jeg er vild med dig! Eller vild med dine kager:-)
    Min søde gamle mor på 82 har fået sukkersyge og elsker kager, og tanken om at hun aldrig skulle have det hun elsker mest… (næsten)var jo en frygtelig tanke. Så jeg fandt dine opskrifter. Hold nu kæft, de er fantastiske, jeg har bagt hele weekenden og må sige at jeg fremadrette ikke selv vil bage med sukker.Det er super lækkert og velsmagende. Jeg ser frem til at bage flere af dine kager mv. Tak for DU gør en forkel.

    Venlige hilsen
    Heidi

    • Michael
      18. november 2014 at 0:08

      Hej Heidi.

      Begge ting dur for mig, hehe.

      Tusind tak for de søde ord. Hvor er du bare rigtig sød.
      Det var lige hvad jeg havde brug for i dag.

      Michael 🙂

  12. Jeanet Madsen
    18. december 2014 at 22:30

    Hej Michael
    Hvor er jeg bare så glad for, at være faldet over din side

    • Jeanet Madsen
      18. december 2014 at 22:32

      Hvorfor kan jeg ikke se alt det jeg skrev til dig???

  13. Inger Faber
    23. december 2014 at 22:18

    Hej Michael
    Tak for alt det store arbejde du laegger I din side. Jeg ledte efter en side, hvor jeg kunne faa inspiration til en laekker desert til mine naboer for jul. De har begge diabetes. Jeg bor I Australien og er ikke helt sikker paa, hvad “Perfect fit” er. Har du nogen ide? Da jeg soehte paa google fik jeg et protein pulver.
    Glaedelig jul til dig og dine
    Inger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *