Sukkerfri chokoladekage med rødbede

sukkerfri chgokoladekage med rødbedeDet lyder muligvis som en underlig blanding med chokolade og rødbede, men jeg lover dig denne kage er rigtig god.

Du kan lave den i en almindelig springform, hvor den hæver flot og får en lækker luftig konsistens. Jeg bruger dog en firkantet form i cirka samme størrelse som en springform. Du skal helst bruge en køkkenmaskine (eller en håndmikser), ellers får du ikke nok luft pisket ind i kagen.

Indhold:

100 gram mørk chokolade (mindst 70%, men personligt bruger jeg 86%)
60 gram Let Becel
3 store æg
100 gram Perfect Fit
225 g mel
1/4 tsk salt
3 tsk bagepulver
150 gram groftrevet rå rødbede

 

Sådan gør du:

Varm Let Becel op i lille gryde, sluk for komfuret og knæk chokoladen i. Lad chokoladen afkøle Becel, mens den smelter.

Hæld chokolademassen op i skålen i køkkenmaskinen og pisk et æg i af gangen. Du skal piske ved ret højt tempo, men lad hvert æg blive pisket godt ind, inden du putter det næste i.

Bland mel, Perfect Fit, salt og bagepulver sammen og pisk det (lidt efter lidt) ind i chokolademassen på det laveste tempo du kan.

Til sidst putter du de 150 gram revet rødbede i.

Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i ca. 25-30 minutter.
Stik en tynd kniv, en stikkepind, spidsen af et stegetermometer eller andet i midten af kagen. hvis ikke noget hænger fast, så har du kage til kaffen i dag.

  8 comments for “Sukkerfri chokoladekage med rødbede

  1. maria
    26. januar 2015 at 20:18

    Hejsa. Du hargodt nok mange spændende opskrifter.Min søn har diabetes 1,så ville høre om du har regnet på,hvad der er af kulhydrater i bl.a chokokage med rødbeder og havregynskager?

    • Michael
      29. januar 2015 at 10:02

      Jeg aner det ikke, Marie. Chokoladekagen med rødbede har i sagens natur ikke voldsomt meget, da der kun skal 60 gram Let Becel i. At holde fedtstoffet meget nede er meget vigtigt for mig, da både jeg og min bedre halvdel ofte oplever flere problemer med blodsukkeret pga. fedtstof end sukker.

  2. Jeanette
    7. februar 2015 at 12:42

    Så er den her i ovnen er virkelig spændt på at smage den 😀 tak for opskrifter 🙂

    • Michael
      7. februar 2015 at 17:50

      Åh nej, nu får jeg præstationsangst… HÅBER den blev god 😉

      Michael

  3. Rikke
    9. april 2015 at 19:43

    Gør det noget at vælge helt alm. flydende fedtstof? (I stedet for noget let)

    Vh. Rikke

    • Michael
      9. april 2015 at 23:24

      Hej Rikke.

      Brug du bare almindeligt fedtstof. Let Becel ser ud til at synge på sidste vers. Jeg har i hvert fald mere end almindeligt svært ved at finde det her i Aalborg, så jeg leder selv efter sunde alternativer.

      Michael 🙂

  4. Maja
    14. august 2016 at 7:51

    Kan kagen fryses ?

    • admin
      18. august 2016 at 10:54

      Jeps. Den er bedst når den er varm lige fra ovnen, men hvilken kage er ikke det 🙂

      Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *