Sukkerfri julesmåkager med nelliker

Jeg har brugt smør i disse småkager, så du skal spise dem varsomt. Du kan godt udskifte smøret med margarine uden at miste for meget smag. Men smør er og vil altid v ære den store synder når det kommer til at holde styr på vægten.

Dejen skal være fast, men ikke så fast at den ikke kan rulles ud til en pølse. Du får ca. 60 småkager ud af denne portion dej.

 

Indhold:

250 gram mel
80-100 gram Perfect Fit (kommer an på hvor søde du vil have dem)
80 gram smør (eller margarine)
½ tsk. hjortetaksalt
1 æg
1 tsk. kanel
1 tsk. nelliker (ikke alt for stor teskefuld)
Evt. en smule minimælk hvis dejen bliver for tør.

Hakkede mandler til pynt.

 

Sådan gør du:

Bland mel og hjortetaksalt godt sammen i en skål. Smør smuldres i.

 

Put resten i. Alt æltes godt igennem.
Du kan evt. komme lidt minimælk i, hvis dejen er svær at få til at hænge sammen.

 

Rul dejen til en lang pølse i den tykkelse du vil have dine småkager, når de skæres ud.

 

Sæt dejen i køleskabet en times tid.

 

Skær dejen i skiver (ikke for tykke) og put hakkede mandelstykker oven på.

 

Bages midt i ovnen ved 190 grader i 8-10 minutter.

 

Sukkerfri julesmåkager med nelliker

En tanke om “Sukkerfri julesmåkager med nelliker

  1. Jeg lavede disse småkager sidste år.
    De blev modtaget med beskeden om jeg ville bage nogle flere 🙂
    Jeg blev inspireret af min far som fik sukkersyge, og ville derfor minimere
    sukker indtaget i julen.. faldt over din hjemmeside.. og jeg siger blot: TAK!!!!
    du har fået bikset nogle gode opskrifter sammen.
    og disse er ynglings småkagerne..

    Skal i år lave dem igen og nok også prøve lidt af dine andre opskrifter..

    Rigtig god jul 🙂
    Jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i småkagerne igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen