Sukkerfri og fedtfattigt chokoladecreme

sukkerfri chokoladecremeDer er ikke noget værre end at være sulten efter noget sødt og gerne lidt ud over de lidt kedelige sukkerfri småkager fra Tylstrup Kager. Ikke et ondt ord om deres småkager, men der er ikke så meget chokoladecreme i dem.

Faktisk findes der ikke en chokoladecreme til os med sukkersyge, eller dem som bare vil undgå alt for mange kalorier. En normal chokoladecreme laves oftest på smør. Det gør min ikke.

Følgende bruger jeg:

4 spsk Fromage Frais 0,2%
2-3 spsk Flordrys (Har du en sød tand, så prøv med lidt mere)
3-4 tern 86% Marabou chokolade
2 spsk kakao
(Evt. ekstra sødemiddel, hvis det ikke er sødt nok for dig)

 

Sådan gør jeg:

Bland Fromage Frais og Flordrys rigtig godt sammen.

Smelt chokoladen. Når chokoladen er smeltet, tager du to skefulde Fromage Frais og blander det med den smeltede chokolade. Nu kan du blande chokoladen sammen med Fromage Frais massen og rør rigtig godt sammen.

Bland kakao i. Din kakao skal mases godt ud, så du ikke ender med klumper i den færdige masse. Vil du have mere  smag i chokoladecremen, kan du sagtens putte mere kakao i, men husk at kakao ikke er helt uskyldigt, når det kommer til fedt.

Vi har alle en idé om, hvordan en chokoladecreme skal være. Jeg kan godt lide, at den er en smule fast, mens andre vil have det modsatte. Derfor er mit råd, at du skal forsøge dig frem. Mere smeltet chokolade i massen og Flordrys gør den mere fast, mens mere Fromage Frais gør den tyndere.

Jeg bruger min version i både kager, småkager og linser.

Sukkerfri og fedtfattigt chokoladecreme

10 tanker om “Sukkerfri og fedtfattigt chokoladecreme

  1. UuuuHHH, det smager godt! Jeg har haft held med at sigte kakao, flordrys og perfect fit i dine forskellige kager, sådan lidt af gangen. Det tager lidt længere tid, men risikoen for klumper er mindre.
    Din website er bare blevet SÅ flot!

    1. Hvor er du sød, Tine.

      Tusind tak for ros og feedback. Det skønne med denne chokoladecreme er, at den bliver bedre og bedre som dagene går. Jeg spiste det sidste stykke chokoladekage med denne creme i dag, og selvom kage havde været i køleskabet nogle dage, så havde den “sat sig” rigtig flot.

  2. Jeg har prøvet flere af dine opskrifter nu, og de er super gode. Tak for en skøn side. Min mand har sukkersyge, og han elsker kage, og jeg elsker at bage.Jeg tjekker jævnligt din side for nye ideer.

    1. Jeg er ikke 100% sikker, Kaya. FlorDrys har den egenskab, at den får cremen til at “hærde” lidt op (lidt i samme stil som når du laver glasur). Du kan eventuelt prøve med Perfect Fit og dobbelt så meget chokolade. Hvis du fjerner FlorDrys, så skal chokoladen stå for alt arbejdet med at få det til at fast.

      Men jeg tør ikke love for meget 🙂

  3. hej venner. synes også det er en fantastisk side. jeg har lige prøvet at lave sukkerfri småkager og jeg prøvede at erstatte 50 g. fedtstof med skyr det fungerede virkeligt godt og kagerne blev sprøde alligevel. ja, man skal lærer hele tiden det vil sige, at man sagtens kan erstatte noget at fedtstoffet med skyr uden det giver problemer. det var bare et forsøg. hilsen herfra Linnette.

    1. Hvor er det fedt at høre, Linnette. Når du hiver 50 gram fedtstof ud, så kan der være chance for at processen ændre sig i brødet, så jeg er super glad for at du kunne gøre det. Var det vanillekranse du lavede?

  4. Hej.
    Sikke en fantastisk side. Jeg vil prøve mange af dine dejlige opskrifter og skal nu ud at handle kan jeg se. Men hvor køber jeg flordrys? Det kender jeg desværre ikke.

  5. Hej.. Sikke en fantastisk hjemmeside.. Jeg elsker kage og vil rigtig gerne vide hvor man kan se den bog du har skrevet? Jeg synes ikke jeg kan finde den her på siden..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen