Denne kage er fantastisk og bestemt i top 3 af mine egne favoritter. Oven på er der hakkede mandler, mens selve kagen er luftig og eksklusiv.
Der er en smule mere flydende Let Becel end normalt i, men det er ikke noget i forhold til almindelige kager med sukker. Faktisk sker der intet med mit blodsukker, når jeg spiser denne kage.
Indhold:
2 æg
65 g Perfect Fit
60 g flydende Let Becel
2 spsk. citronsaft (f.eks. denne)
1 spiseske (spsk) minimælk
1 spsk ymer eller lignende
100 g hvedemel
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
Fyld:
100 g smuttede og hakkede mandler.
30-40 g flydende Let Becel
3/4 dl Flordrys fra Atwel
1 spsk hvedemel
½ spsk Perfect Fit
3 spsk minimælk
Sådan gør du:
Pisk æggene rigtig godt og skummende sammen med vaniljen.
Pisk citronsaften i, dernæst mælk og ymer. Til sidst Becel.
Bland mel, bagepulver og Perfect Fit. Pisk det i massen.
Bag kagen ved 150 grader midt i ovnen i 35 minutter.
Meget gerne i en rund springform, f.eks. med bagepapir i.
Mens kagen bager skal du lave fyldet:
Smelt Becel i en gryde og tilsæt de hakkede mandler.
Bland Flordrys, hvedemel og Perfect Fit. Hæld det i gryden og rør det godt ud i mandlerne.
Tilsæt minimælk.
Massen må ikke være for tør. Hvis den ikke ligner en tyk grød, så skal du have lidt mere becel i.
Når kagen har bagt de første 35 minutter, tager du den ud og hælder mandelmassen over kagen. Sæt den ind igen og lad den bage yderligere 20 minutter. Du kan med succes grille toppen af kagen lidt, men endeligt ikke for længe.
Denne opskrift er virkelig god, selv min mand der ikke kan lide sukkerfri kager, og virkelig er ekspert i at opdage det, hvis vi holder det skjult for ham, synes den er rigtig god. Jeg gik nøjagtigt efter opskriften, lavede dobbelt portion til en bradepande på ca. 20×30 cm. Mange tak for din fine side og alle opskrifterne.
bente,
Jeg er glad for, at I fik kagen i ham. Det er også min bedre halvdels favorit (eller i hvert fald en af dem). Den er hurtig væk, når jeg har bagt den.
Michael 🙂
hvor købes eller hvem forhandler Perfect Fit og Flordrys fra Atwel ?
Jeg står overfor at skulle fejre fødselsdag i børnehaven og der er der nul sukker politik?
Pft Dorthe
Hej, jeg ved at perfect fit forhandles i mange butikker, jeg køber det bla. i Bilka eller Kvickly. Forhandlerliste er på ISIS hjemmeside.
Atwel kan jeg bestille på mit apotek og så hente det efter en dag eller to.
virkelig virkelig lækker!
jeg havde ikke flordrys – kun perfect fit, så det brugte jeg i fyldet.
næste gang vil jeg bruge en mindre springform så kagen bliver højere….. men tak!!!! Nu vil jeg snuse lidt mere rundt på din side, så jeg kan finde ud af hvad jeg skal prøve næste gang 😀
Hej Michael
det er den bedste side jeg har set med sukkerfri brød
Tusinde tak for det, nu skal jeg på apoteket for at se om de
har flordrys, kagerne lyder til at være super lækre. glæder mig
til at afprøve opskrifterne
Hilsen Anette
hej Anette
de forskellige former for kunstige sødemidler kan også findes på nettet, diabetes.dk og mitliv.dk og lign.
hilsen Anne
Jeg har lige prøvet denne dejlige kage… Den er super lækker. Jeg brugte kun perfekt fit, da jeg ikke havde flordrys.. I dejen brugte jeg cremefraich, havde heller ikke lige ymer i huset…. Den blev rigtig god, det er ikke sidste gang jeg kommer til at bage den.. Tak for en rigtig god side 🙂
Velbekom, Mona. Jeg er SUPER glad for at du synes om den. Og fedt at du fandt alternativer. Måske fromaise fraise også kunne bruges? Det har kun omkring 0,2% fedt i.
Michael
Sukkerfrikager.dk
Hejsa
Jeg skal lave en kage til min datters vuggestue, hvor mange personer er kagen beregnet til?
Johnny
Har du nogen erfaring med om denne kage kan fryses? Tak for mange fine opskrifter.
Hej Lotte.
Jeg har aldrig prøvet at fryse den ned, men jeg vil tro det går lidt ud over fyldet. Det kan muligvis ende med at blive lidt kedeligt, men jeg vil tro 4-5 minutter i ovnen (når den er tøet op) kan rette op på det.
Michael 🙂
Kagen dufter fantastisk.
Dog skal den nok ikke laves i en stor springform og manglerne skal være rigtig fint hakket – det var to ting jeg lige havde misset 😉
Nu glæder jeg mig bare til den skal på bordet i morgen.
Jeg er ret vild med Toscakagen som den er.
Men Jeg har også tit brugt grunddejen til andre kager.
F eks får man en lækker æblekage, hvis man pynter med æblebåde, drysset med en blanding af kanel og Perfect strø, i stedet for mandelfyldet.